Obs! Kollektioner lanceret fra 2024 sælges kun som enkeltopskrifter, ikke som samlet hæfter.

Natur, dyr og mennesker

Alle som er med til at skabe garnet, dyr og mennesker, bliver ivaretaget på bedste måde.

 

ULD

Uld er let at kunne lide. Uld har været et funktionelt og smukt materiale udnyttet til beklædningsdele i tusindvis af år, antageligt længst tilbage i gamle civilisationer i Andesbjergene – hvis man inkluderer uld fra alpaka – og Mesopotamia.
I dag findes der en række tekstilmaterialer på markedet, mange av dem fremstillet med specialdesignede egenskaber, og mange av disse egenskaber er inspireret av de kvaliteter ulden har fra naturens side.
Det første man nok forbinder med uld er at den holder dig varm, men ikke bare det; naturen har designet uld sådan at den hjælper fåret med at regulere sin temperatur, så det vil være rigtigt at sige at de luftbærende fibre er varmeregulerende og ikke bare isolerende. Ulden leder fugtighed væk fra kroppen og holder utroligt nok på varmen, selv når den er fugtig, takket være fibrenes struktur.
Vi ved at vores strikkere rundt omkring i Norge, Skandinavien og ellers rundt omkring i verden sætter pris på alle de gode garnkvaliteter, de flotte farver og det stadig voksende katalog af trendy og traditionelle design.

ETIK

Vi ved også at I er optaget af at fremstillingen af garnet ikke skal gå på bekostning af miljø eller dyrene som giver os ulden. Mere end nogensinde før er måden vi mennesker forholder os til verden omkring os betydningsfuld, og vi ser en voksende bevidsthed træde frem; en oplevelse af at være en del af en stor og sårbar helhed, og en forståelse af at det produkt man har i hænderne har haft en rejse før det kom hertil.
Som forbruger, har du mulighed – og måske også pligt til at handle på en sådan måde at dit fodaftryk bliver mindre, at rejsen for de produkter du vælger ikke har gjort skade på vejen, at menneskerne og dyrene som har bidraget til produktionen har det godt. For at være i stand til at gøre det, er det afgørende at der findes virksomheder som drives etisk og bærekraftigt, og at det er let for dig som forbruger at vide hvilke markedsaktører som tager sin del af ansvaret, og hvilke som ikke gør det.
Vi ønsker at være en sådan virksomhed, og vi har taget en række skridt for at blive det. Samtidig er vi bevidste om at vi stadig har et stykke at gå.

RÅVARER

Et nøgleord for både det som har med dyreetik og bæredygtighed at gøre, er sporbarhed. Kundskab, åbenhed og dokumentation om råvarernes oprindelse, og om hvilke processer som leder frem til færdigt produkt. Certificeringer og revision af uafhængige kontrolorganer er centrale virkemidler i at skabe en sådan gennemsigtighed, men sådanne systemer er stadig under udvikling. På grund af måden uld handles på, har det vist sig at være meget vanskeligt at udvikle en fuldt sporbar forsyningskæde.
En stor andel af råvarerne vi benytter er lokale og dermed lettere sporbare; af Sandnes Garns produktion er 30% av ulden fra Norge. Vi importerer også råvarer fra hele verden; fra Peru, fra Uruguay, fra Australien, fra Syd Afrika og fra Indien.
Det som er vigtigt at nævne allerførst, er at vi selvfølgelig tager stærkt afstand fra mulesing. Vores leverandører fra Australien (22%), er selverklæret mulesingfrie, men vi ønsker at være med til at introducere krav til tredjeparts certificering for uld uden mulesing.
Vi importerer også betydelige mængder finere uld fra Uruguay (16%) hvor mulesing aldrig har været praksis.
Fra Syd Afrika (4%) importerer vi mohair fra gårde med certificeret god dyrevelfærd. Mohairen benyttes i Silk Mohair og Tynn Silk Mohair.
Alpakkauld importerer vi fra Peru (16%), og vores daglige leder har haft glæden af at besøge flere alpaka-bønder. Alpakadyrene lever frit og hentes ind én gang om året for at blive klippet, noget som gør at alpakauld anses for å være blandt de tryggeste uldprodukter fra et etisk ståsted.
Fra Indien (12%) importerer vi bomuld. Dette medfører umiddelbart ingen etiske problemstillinger i forhold til dyr, men i et land som desværre er kendt for dårlige arbejdsforhold i tekstilindustrien, er vi glade for at kunne fortælle at der er gode arbejdsforhold i fabrikkerne hvor bomulden bliver spundet.

MENNESKER

Vi er taknemmelige for alle de gode kollegaer her i Norge og i udlandet. De repræsenterer et bredt spektrum af fagområder og nationaliteter. Det er vigtigt for os at passe på relationerne på tværs af landegrænserne. Vores salgsleder har været på besøg i Sri Lanka, hvor vi har et strikketeam som består af 110 kvinder; De strikker vores udstillingsmodeller og forsørger sine familier gennem arbejdet.
Det har været væsentligt for os at være sikre at arbejdsforholdene er gode, og i Indien køber vi kun fra virksomheder vi har besøgt og kontrolleret.

BÆREDYGTIGHED

Centralt i forståelsen af bæredygtighed, står fornybarhed. Uld og bomuld er i udgangspunktet en fornybar ressource, samtidig som vi skal huske på at ordet ressource i dette tilfælde er ensbetydende med levende individer som skal vises respekt og taknemmelighed for det vi høster.
Materialerne har lang levetid, og er 100 % nedbrydelige. Uld og bomuld er derfor i sig selv temmelig bæredygtige.
Det der skal med i regnestykket på negativ side, er alt det som kræves for å holde dyrene. Industrielt dyrehold indebærer afskovning og udslip af metan, mens traditionelt fåreopdræt ofte også medfører brug af insektmidler.
Det faktum at norske får i lighed med alpakaerne i Peru udnytter fjeldenes terræn og faktisk bevarer natur og kulturlandskabet, vægter derimod positivt mod bæredygtighed.
De processer som har med videre håndtering af uld og bomuld – alt det som uld og bomuld skal igennem før det bliver til garnnøgler i butikken – er processer vi har god kontrol over:
Vi følger strenge EU-krav for brug af giftfrie farvestoffer. Til enkelte garnkvaliteter benytter vi en skånsom metode som kaldes Superwash. Superwash-behandlingen består i at tilsætte en harpiks til uldfibrene for at gøre dem krympefaste. Først gennemgår ulden en kloringsproces for at nedbryde de små skæl i uldfibrene og derefter belægges ulden med en meget fin harpiks, kommercielt kendt som Hercosett. Denne proces gør at ulden ikke filtrer/stamper i vask.

VAND

I forbindelse med vask af uld, og til farvning af garn, bruger vi meget vand. I Norge er tilgang til rent vand ikke noget problem, men i forbindelse med processering af vask og farvning bliver det forurenet. Vi har krav fra kommunen om måling af stoffer i vandet vi slipper ud, og dette bliver kontrolleret kontinuerligt. Vandet ledes til et kommunalt rensningsanlæg før det ledes ud i havet.
Ulden vaskes på 55 grader, med sæbe, og når det gælder forurening under behandlingen, refereres der hovedsaglig til brug af klor i nøjagtig samme koncentration som den som bruges i almindelig husholdning. Vores superwash-behandling udleder ikke microplast under produktion, heller ikke når du som forbruger vasker tøjet senere. Vi sender månedlige vandprøver til laboratoriet for at holde oversigt over udledningen fra vores fabrik.

ENERGI

Vi bruger energi til opvarmning af lokaler, drift af maskiner og til opvarmning af vand i forbindelse med vask af uld, og i farveprocessen. Det meste er elektrisk og kommer fra firmaet Lyse, hvis energikilde hovedsaglig er vandkraft. I forbindelse med vask af uld og farvning bruger vi for det meste naturgas. Dette arbejder vi nu med for at kunne overføre til elektrisk kraft.

AFFALDSSORTERING

Al plast og pap sorteres og sendes til genanvendelse og vi bruger kun recirkuleret papir på vores banderoler. Af garnaffaldet fra produktionen laver vi en grov garnkvalitet som egner sig til strømpestrik.

SYNTETISKE FIBRE

Vi producerer hovedsagligt garn i naturfiber. Der findes enkelte garnkvaliteter hvor det vil være fordelagtigt at tilsætte nylon for ekstra slidstyrke så det du strikker vil holde over lang tid. Eksempler på dette er strømpegarnerne Perfect, KlompeLompe Spøt, Tresko og Sisu. Sidstnævnte bruges både til strømper og til en del børnetøj hvor man ønsker at det skal tåle ekstra slidtage.

SLOW FASHION

Hvad er slow fashion? De fleste har sikkert hørt om slow food bevægelsen, men hvordan skal man forstå dette i forhold til mode?
Det er jo sådan, at kredsløbet forår, sommer, efterår og vinter følges med evige cyklusser af trender og nyheder som lanceres før  hver sæson. Det er spændende og inspirerende, men også en drivkraft for et højt forbrug – som igen kan betyde kort levetid for tøjet. I modeindustrien bliver enorme mængder tøj kontinuerlig produceret for så at blive smidt ud eller destrueret, når nye sæsonvarer skal på hylderne, og forrige sæsons trender ikke er solgt ud. I følge SIFO-rapporten «Klesforbruk i Norge», bliver hvert 5 stykke tøj som købes i Norge aldrig brugt.
Vi sælger design og garn, og har dermed aldrig kollektioner som skal dumpes. Fordi vi producerer i Norge, er vi dynamiske og kan altid producere ifølge efterspørgsel. Vores lager er hele tiden i samsvar med behovet fra vores kunder, og vi dumper derfor ikke garn.
Et andet moment i denne sammenhæng er at når man strikker tøjet selv, får man forståelse for processen, materialet og tiden det tager at lave tøj. Det gør at vi behandler tøjet med respekt og passer godt på det. Når vi laver vores eget tøj, bliver man måske også mere bevidst på menneskerne rundt omkring i verden som laver vores tøj, og de enorme ressourcer som går til modekredsløbet.
I dette perspektiv, er vi en del af Slow Fashion- og Make Your Own Fashion bevægelsen, og bidrager til at minimere unødvendige impulskøb af tøj som ikke bliver brugt.
Og – vi hepper på alle mennesker og på alle kropsfaconer. Strikker man selv, kan man tilpasse tøjet til sin egen krop. Tøjet skal tilpasses kroppen, ikke omvendt.